Jeg ønsker alle nuværende og tidligere kursister en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende og “hundegodt” nytår.

Her på denne smukke 1. juledag, mens ilden knitrer i pejsen, og jeg lytter til min hunds rolige, trygge vejrtrækning, fyldes jeg af ét gennemtrængende ord: TAKNEMMELIGHED.

At dele livet med en hund er en gave for sjælen. De minder os om at være til stede i nuet, og deres ubetingede nærvær har en helt særlig evne til at skabe ro og glæde i vores indre. Det er en bekræftelse på, at det valg, jeg traf for over 10 år siden, var det helt rigtige for mig.

Hundens magiske spejl

Året har budt på både glædestårer og dyb sorg. Min skønne Chili minder mig dagligt om, hvad hunde kan gøre for vores ve og vel – især for dem, der har det svært. Chili arbejder med udsatte børn og unge, og en oplevelse i år står særligt stærkt:

En dreng, der kæmper med ordene, så et billede af Chili og spurgte: “Kan Chili lide at læse?”. Da jeg svarede, at hun elsker at få “læst” billeder, skete der noget magisk. Ved vores sidste møde før jul, aftalte drengen med Chili, at han nu var klar til at læse selve teksten for hende. Det øjeblik – hvor en hunds tillid giver et barn modet til at overvinde sin frygt – gav mig kuldegysninger og en lille glædeståre på kinden. Jeg er så dybt taknemmelig for det samarbejde, vi har med skolen og forældrene, og jeg glæder mig til at udfolde Chilis potentiale endnu mere i 2026.

Mindet om dem vi har mistet

Taknemmelighed rummer også savn. I marts tog vi afsked med vores elskede King. Det var utroligt hårdt at sige farvel til den hund, der har været fundamentet for det liv og den hundeskole, jeg har i dag. Men midt i sorgen føler jeg en enorm taknemmelighed over de mange år og de utallige minder, King gav os. Han lærte mig om båndet mellem menneske og hund – et bånd, der aldrig forsvinder.

Fællesskabet og vejen frem

Jeg er fyldt med taknemmelighed over de mange timer, jeg har delt med jer kursister og jeres fantastiske hunde. At være vidne til den rejse, I hver især er på, og se hvordan jeres relation til hundene styrkes, er en kæmpe gave. “TAK” føles næsten som et fattigt ord, men det rummer alt det, jeg føler.

Hvis året har lært mig noget, er det, at hundene og vores fællesskab gør os stærke. De samler os, de løfter os, og de giver os lysten til at rejse os, selv når livet er svært.

I 2026 ser jeg frem til at byde på både nye tiltag og alt det, vi kender og elsker. Tak til alle jer, der direkte og indirekte er med til at gøre mig til et taknemmeligt menneske.

Vi ses i Stoholm Hundeskole – stedet med plads til både dig og din hund.

De varmeste hunde-julehilsner,

Lona