2018 – året der gik

Sol og sommer

2018 vil blive husket som det år, hvor rigtig mange træningstimer blev afholdt udenfor på og omkring træningsbanen i Daugbjerg. Et år med mange solskinstimer sammen med mange utrolig gode hunde og deres familier!

Taknemmelig er jeg for at være på det dejlige sted i Daugbjerg. Tak til Aase og Poul Erik for ALTID at være frisk på mine ideer! Selv når der er behov for is til såvel to- som firbenede, er I klar.

Skønne samarbejdspartnere

Taknemmelig er jeg for at være omgivet af skønne samarbejdspartnere. Vi har oplevet masser af socialisering i 0-klasse ved vores besøg på plejecentrene Birkegården og Gammelgård. Egelund Dyreklinik har budt på gode informationer om f.eks. forsikring og forebyggelse frem for helbredelse. Vi har besøgt Birgit og Flemming som driver en stor kvægejendom. Sidst men ikke mindst har hvalpene besøgt Bente Wilstrup, hvor den mentale stimulering har været i højsæde.

Taknemmelig er jeg for, at rigtig mange dyrlæger og kursister anbefaler Stoholm Hundeskole og det den står for!

Kurser med Jan Østergaard

Samarbejdet med Jan Østergaard er en fornøjelse. Jan er en af de gode nørder, og jeg har haft fornøjelsen af at gå på et af hans hold og træne en andens hund. En dejlig oplevelse, at være kursist i Jans selskab.

Taknemmelig er jeg for at have deltaget i rigtig mange udbytterige kurser. Fokus har primært været på den mentale træning af hunden. Det at have muligheden for at kunne deltage og vide, at dygtige og kompetente mennesker har været så dejligt!

TAK til hver og en, som har givet mig et kanon år med masser at være taknemmelig for!

2019 – året som kommer.

Bliver 2019 som 2018 ? Ingen ved det, men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at 2019 bliver et hundegodt år.

Der vil de fleste måneder være et nyt emne at læse om på bloggen. Den første har overskriften ”Hvad vil det sige at træne med en klikker?”

Har du emner som du ønsker skrevet om, så er du velkommen til at kontakte mig.

Fri ved fod v/ Jan Østergaard

Den 2. og 3. februar afholder Stoholm Hundeskole weekend kursus med instruktør Jan Østergaard.

Står du og mangler julegaven til den du holder af, så er der en her: Information og tilmelding.

Der er ledige observatørpladser – skynd dig inden naboen har taget pladsen.

Mental træning af hunden

2019 byder på mange træningstimer indenfor lydighed. Der vil også tilbydes hold hvor det er den mentale del af hjernen som aktiveres. Der vil være SPOR og Tingfinderhold.

Det er de færreste som kan gøre deres hund træt ved fysisk aktivitet (gå- løbe- eller cykeltur). Kombineres den fysiske del med den mentale så er du tættere på, at din hund er total i balance.

Nytårs workshop

Allerede den 30. december tilbydes der work shop, hvor der arbejdes med den mentale del. Her vil vi arbejde med ting, som du kan bruge allerede dagen efter – og alle andre dage. Er du interesseret i at deltage så er du velkommen til at kontakte Lona på 21123262.

Med ønsket om en Fredfyldt Jul og et Hundegodt Nytår takker jeg for et hundegodt 2018.

VI SES i Stoholm Hundeskole – stedet med plads til dig og din hund.