Hvad vil det sige at træne med en klikker?

Klikkertræning hundJeg får til tider disse spørgsmål:

”Hvad vil det sige at træner med en klikker?”

”Jeg er ikke tilhænger af at klikke”

”Hvorfor skal der bruges en klikker/markørsignal?”

”Skal jeg gå rundt med en klikker på mig hele tiden og vil min hund kun reagere/samarbejde når der bruges en klikker?”

Jeg vender det hele lidt på hovedet og starter med at beskrive, hvad hunden, ejeren og familiens udbytte vil være:

  • En glad, tilpas og initiativrig hund.
  • I Stoholm Hundeskole kan træningen være et familieprojekt og børn, som har interesse i træningen må ligeledes deltage.
  • Vi bruger en klikker i forbindelse med den frivillige indlæring. Når det indlærte falder hunden naturligt at gøre (f.eks. pladspositionen), så faser vi klikkeren ud og det samme med belønningerne.
  • Klikkeren bruges til de fleste øvelser. Vi lærer hunden, hvornår vi træner (klikkeren er fremme) og hvornår vi ikke træner (klikkeren er ikke fremme)

Klikkertræning

KLIK kan oversættes til frivillig Kontakt, Leg, Initiativ og hunden har Kontrol over egen krop og handlinger.

Din hund har brug for at vide præcis, hvornår den gør noget, som du gerne vil se mere af. Du vil erfare, at det er svært at anerkende din hund, når det er noget, der skal komme ud af din mund (f.eks. ved at sige ordet ”yes”) når du samtidig gerne vil give din hund sin belønning (forstærkningen).

I indlæringsfasen vil du se, hvordan din hund bliver glad og tilbyder forskellige adfærd, når du finder klikkeren frem.

Jeg bruger min klikker, når jeg lærer min hund noget nyt eller bygger videre på noget indlæring. Når min hund har lært øvelsen, så bliver mit krops- og verbale sprog belønningen.

Det er bevist, at hunden (og dig) bliver glade og tilpasse ved at bruge dette enkle værktøj: KLIKKEREN.

”Hvad vil det sige at træner med en klikker?”

Kort fortalt så betyder det at du og din hund får et tæt og givende forhold til hinanden. Du og din hund bliver gladere i låget.

Læs mere om principperne bag klikker-træning.

Klikkertræning hund

Kontakt

Klikkere

Klikkere