Udbytte – Koncept – Mål

Frivillig Håndtering

Beskrivelse

Dette hold kører ikke for tiden.

For dig som ønsker at ændre håndtering til frivillig håndtering.
Målet er, at hunden og familien er trygge ved at f.eks børste tænder.

Frivillig håndtering er, når den enkelte opgave løses i samspil mellem hund og ejer. Hunden giver signal til ejer, at det er okay f.eks at klippe en negl.

Træningen er en investering, kræver tålmodighed og indebærer at I arbejder med masser af små mål.

Hvordan vil det foregå?

Træningen vil blive en blanding af teori og praktisk træning. Vi arbejder indendørs med adgang til behandlerbriks. Hver træningsgang er på 1½ time.

Familiemedlemmer, der er interesserede i træningen, er velkomne til at deltage.

Din hund skal kan kunne holde ud at arbejde i nærheden af op til 4 andre hunde, og den skal kunne vente i bil eller eget medbragt bur.

Du medbringer selv saks, børster mm eller sammen finder vi, hvad der er det rigtige for dig og din hund.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til belønningsbaseret træning.

Indhold

Der kan f.eks arbejdes med:

  • Negleklip
  • Dryppe øjne
  • Plukke ører
  • Børste tænder
  • Klippe hår mellem trædepuderne
  • Børstning
  • Håndtering af fremmede, herunder dyrlægen

Priser – Frivillig Håndtering

1 klip: 220,-
3 klip: 525,-

Bestil klippekort

Klippekortet er gyldigt i 6 måneder fra første klip. Ubrugte klip refunderes ikke.

Tilmelding til træning

Tilmelding foregår på SMS til 21 12 32 62 senest 48 timer før annonceret træning.

Der er plads til 5 hunde pr. træningstid, så “først til mølle” gælder.

Husk at bestille og betale klippekort inden tilmelding.

Træningstider

Dette hold køre ikke for tiden.