Klikkertræning

Kontakt – Leg – Initiativ – Kontrol

Målet med klikkertræning

Målet er, at vores hunde er motiverede, koncentrerede og vælger omgivelserne fra fordi føreren er det bedste.

  • Vi lærer hunden, at den er initiativtageren og sammen er det sjovt
  • Vi hjælper hunden ved, at have et mål med træningen og går langsomt frem
  • Vi har fokus på, at være klar med klikket når hunden arbejder sig mod målet
  • Vi giver hunden gode succesoplevelser

Er hundetræning for børn? Ja. Læs mere her.

Kontakt

Vi belønner hunden for, at vælge kontakten til føreren frem for omgivelserne. Det handler om, at hunden vælger, at tage kontakt til føreren. Ved forskellige kontakt øvelser øges hundens lyst til at samarbejde.

Leg

Vi skaber relation mellem hund og fører. Denne relation er yderst vigtig for træning og kommunikation mellem hund og fører. Vi bruger forskelligt legetøj med fokus på, at legen bygger bro mellem hund og føreren.

Vi opnår ved, at bringe legetøjet ind i træningen, at der bliver flere muligheder for belønning af hunden. Vi opnår en fokuseret og motiveret hund.

Initiativ

Hunden tilbyder adfærd på forskellige måder når vi laver indlæringsøvelser. Hunden finder ud af, at det svarer sig at være aktiv og motiveret under træningen. Den finder ud af, at det er okay at prøve sig frem.

Kontrol

Hunden lærer, at aktivitet (kontakt, leg og initiativ) belønnes, og ved kontrol lærer hunden at være passiv. Der arbejdes med belønnings-, selv- og kropskontrol. Vi lærer hunden selv at tage initiativet til kontrol og opnår dermed en balance mellem aktivitet og passivitet i træningssituationer.

Vi lærer også vores hund, hvordan kontrol af kroppen giver den langt bedre motorisk bevidsthed og en god portion af selvværd. Disse færdigheder gør, at hunden i og uden for hjemmet er i balance og dermed den familiehund, som alle ønsker sig.

Klikker
Klikkertræning