Socialisering?

Socialisering af din hvalp – hvad er nu det for noget nymodens pjat??

Jeg har på det seneste fået spørgsmålet:
Er socialisering af min hvalp nødvendig?
– hvis du er til korte svar så kommer det her:  JA!!!!

Vil du vide mere så læs her – hvilken gave du giver din hund og dig selv.

De første 4 måneder af hvalpens liv er altafgørende for det liv som din hund får.

Den hyppigste årsag til, at en hund i dag aflives eller afleveres på internat, er uønsket adfærd.
Hundens adfærd præges ved god og tidlig socialisering og miljøtræning.

En anerkendt dyrlæge og adfærdsspecialist, Kenneth Martin har i efteråret talt til dyrlægernes verdenskongres i København.

”Manglende eller dårlige oplevelser i løbet af de første tre til fire måneder af hvalpens liv kan give anledning til, at de udvikler livstruende adfærdsproblemer, herunder frygt og aggression, forklarer Kenneth Martin, og han fortsætter, fra hunden er 3-16 uger lærer den mere end den gør resten af livet.
De danner i denne periode varige forståelses- og følelsesmæssige indtryk.
Manglende oplevelser i de første måneder kan forhindre hvalpen i at nå sit fulde potentiale”

Hvordan oplever Stoholm Hundeskole det?

Den hund, som har oplevet og blevet støttet igennem de første uger, opleves af hundeinstruktørerne i Stoholm Hundeskole, som hunde, der er bedre rustet.
Det er hvalpen, som har oplevet i dens eget tempo nye ting, dufte og lyde.
Hvalpen, som prøver mange former for underlag, ”forhindringer” og lyden af svanerne som flyver lavt eller en tudende ugle, hviler helt anderledes i sig selv.

Hvornår skal hvalpen starte på socialiseringen?

Hvalpen starter i forbindelse med fravænningen fra moderen, hvilket er når hvalpen er ca. 3 uger gammel.
Her begynder, den at blive bevidst om, at den har søskerne.
I takt med, at moderen trækker sig tilbage og de begynder at få andet føde, så er det vigtigt, at opdrætter her hjælper hvalpen godt på vej.
De næste 5 uger lærer hvalpen, at ”stå på egne ben”.
Når hvalpen er 8 uger, så er den klar til sit nye hjem.
Flytningen er i sig selv en voldsom oplevelse og forskning har vist, at fra 8 til 10 uger er hvalpen mest følsom.

Skal vi så isolere hunden fuldstændig?
Nej, som ejer skal man give den positive og behagelige oplevelser.

Kan du helt undgå, at din hund bliver bange?

Den tidligt socialiserede hund vil være bedre rustet til de spøgelsesperioder, der kommer.
Specielt unghunden (ved 13-14 måneders alderen) bliver ofte frygtsomme.
Et studie fra New Zealand viser, at de hunde, som er blevet socialiseret inden de bliver 10 uger, klarer sig bedre, end de som ikke er.

Så for dig, som lige har fået din hvalp eller venter i spænding, så husk, at gode positive oplevelser er med til at give dig og din hund en rigtig god start på langt og godt hundeliv.

Socialisering af hvalpe og voksne hunde

Hvis du vil vide mere om, hvad Stoholm Hundeskole gør for at socialisere, så læs her om socialisering i bl.a. 0. klasse (hvalpetræning):

Socialisering - Hvalpen møder dyrlægen
Socialisering - Hvalpe møder hinanden
Socialisering - Hvalpe møder hinanden